Strategi
Forskningsbaseret viden i anvendelse
AU Center for Entrepreneurship and Innovation skal være garant for udviklingen af entreprenørskabs-undervisning med et forskningsbaseret afsæt samt udvikle next practice for vidensamarbejde mellem forskning og offentlige og private organisationer.
Danmarks Entreprenørielle Universitet skal være et nationalt fyrtårn for entreprenørskabs-undervisning og et af de internationalt førende universiteter for udvikling af entreprenørskabs-undervisning og dermed sikre kandidater, der har kompetencer i anvendelse af deres faglighed til værdiskabelse for samfundet.
Aarhus Universitet vil være nationalt kendt for sit aktive samarbejde med erhvervslivet om at skabe mere videnbaseret udvikling og innovation til fremme af den økonomiske vækst i Danmark, og vil være internationalt kendt for udvikling af next practice indenfor vidensamarbejde.





